|
| ERPGuiden er nu online i en beta version,
men lanceres i efteråret 2009, hvor der kan læses mere om alle
ERP-systemer. |
| ERPGUIDEN udsender nyhedsbrev med profiler,
nyheder og artikler om ERP, CRM og HRM.
|
|
Behovet for økonomisk styring
At drive virksomhed efter cigarkasse-princippet, hvor driften og
virksomhedens status afspejles af kontanterne i kassen ved dagens
afslutning er i sagens natur utilstrækkeligt. Behovet for en mere
langsigtet styring forudsætter imidlertid registrering af
virksomhedens transaktioner og aktiviteter.
Registreringsrutiner skal afspejle omkostningsmønsteret og
aktivitetsniveauet så man ved hvor der tjenes eller tabes penge.
Registreringen af data skal sikre, at virksomheden er forsvarligt
styret, og at der ikke tages forkerte beslutninger på grund af
manglende eller fejlagtige informationer. Jo mere detaljeret denne
information er, desto bedre bliver styringsprocessen.
Graden af succes for en virksomhed kan ret simpelt måles ved at
indtægterne overstiger omkostningerne. Den forretningsmæssige
succes kan dermed forbedres ved enten at øge indtægterne gennem
større salg eller minimere omkostningerne ved mere effektiv
produktion. Resultatet af disse bestræbelser kan direkte aflæses i
årsregnskabets talkolonner.
Der er dog behov for at kunne styre mere proaktivt og ikke blot
ændre retning, når tabene er indtruffet. Har man detaljeret viden
om sin forretning, kan man nemlig se, om det er salget, der halter
bagefter eller omkostningerne, der løber løbsk. En
ordreproducerende virksomhed vil eksempelvis kunne forudsige et
omsætningsfald hvis ordrebeholdningen ikke udvikler sig som
forventet. Styrer man efter ordrebeholdningen kan man måske øge
salgsindsatsen inden omsætningsfaldet er en realitet. Problemet kan
også være faldende fortjeneste, men hvis man nøje overvåger
forholdet mellem købs- og salgspriser, vil man have mulighed for at
justere sine salgspriser inden stærkt stigende købspriser
manifesterer sig som faldende indtjening.
Økonomistyringen skal mere specifikt sammenholde realiserede tal
med budgetter og forklare årsagen til eventuelle afvigelser. Den
økonomiske styring sigter blandt andet på at udvikle, udvælge og
tilpasse de produkter, der giver størst indtjening og optimere
udnyttelsen af virksomhedens produktionsudstyr, varelagre og
medarbejdere.
Den økonomiske styring omfatter også såvel den kortsigtede som
den langsigtede fremskaffelse og anvendelse af likvide midler via
indtjening, kapitalindskud, lån, salg af anlægsaktiver og
tilrettelæggelse af kapitalens fordeling på driftsaktiviteter og
anlægsaktiviteter. Nøgletal til beskrivelse af eksempelvis
aktiviteter, rentabilitet, afkast, omsætningshastighed og
likviditet kan være nyttige hjælpeværktøjer til den økonomiske
styring. Ledelsen skal derfor have fastlagt de nøgletalsmål, der
kan sammenholdes med de realiserede nøgletal.

At vælge ERP er en vanskelig beslutning med ofte langtrækkende
strategiske og økonomiske konsekvenser. Valget gøres ikke lettere
af et uoverskueligt marked med et utal af forhandlere, leverandører
og systemer.
ERPGuiden.dk skaber overblik over markedet for ERP, CRM og HRM.
ERPGuiden er nu online i en beta version, men lanceres i
efteråret 2009.
Kontakt os på info@erpguiden.dk
for at høre mere. |
|
|