|
| ERPGuiden er nu online i en beta version,
men lanceres i efteråret 2009, hvor der kan læses mere om alle
ERP-systemer. |
| ERPGUIDEN udsender nyhedsbrev med profiler,
nyheder og artikler om ERP, CRM og HRM.
|
|
Enterprise Resource Planning (ERP)
ERP er en forkortelse af Enterprise Resource Planning, og er styring
og planlægning af en virksomheds samlede ressourcer i et enkelt
system. Den centrale database indeholder oplysninger, som de enkelte
moduler kan trække data fra. Systemerne er integrerede så
ændringer ét sted automatisk får konsekvenser andre steder i
systemet. Opdaterer man en adresse i debitor-modulet slår dette
igennem i CRM-modulet.
Traditionelle økonomistyringssystemer fokuserer på finans, debitor
og kreditor, dvs. styring af de økonomiske transaktioner. De fleste
ERP-systemer bygger på kernen af økonomistyringen, men er
videreudviklet til også at administrere andre dele af forretningen
så som personaleressourcer, indkøb og salg, lagerstyring,
materialehåndtering og distribution, produktion og
ordrehåndtering.
Overordnet set skal en virksomhed udvikle, producere, sælge og
derpå levere varen til en kunde, der efterfølgende skal serviceres
så godt, at et nyt salg kan gennemføres. Ifølge den amerikanske
økonom Michael E. Porter er en værdikæde en række af
sammenhængende aktiviteter, der hver især skaber værdi for
produktet eller kunden.
Elementer i en værdikæde kan være salg, produktion,
distribution og service med en række processer i hvert led. Kernen
i ERP er ressourceplanlægningen, der netop søger at optimere
værdikæden.
Den traditionelle økonomistyring er i denne sammenhæng kun en
delmængde af ERP, der er et komplet virksomhedsstyringssystem. ERP
er med andre ord et administrativt IT-system, der understøtter
blandt andet følgende forretningsprocesser i en organisation:
- Marketing
- Salg og service
- Indkøb og ordrer
- Logistik og distribution
- Produktion og materialehåndtering
- Personale
- Økonomi
- Projektstyring

At vælge ERP er en vanskelig beslutning med ofte langtrækkende
strategiske og økonomiske konsekvenser. Valget gøres ikke lettere
af et uoverskueligt marked med et utal af forhandlere, leverandører
og systemer.
ERPGuiden.dk skaber overblik over markedet for ERP, CRM og HRM.
ERPGuiden er nu online i en beta version, men lanceres i
efteråret 2009.
Kontakt os på info@erpguiden.dk
for at høre mere. |
|
|